Du har læst det hele nu mangler du bare at tilmelde dig som telefonvagt her

- Du har næsten læst det hele.
Så det er bare med at tilmelde sig RegionMidts mailliste hvis du ikke allerede er tilmeldt.
Hvis du ikke ved hvem der er postmodtager i din gruppe eller aldrig har hørt om at gruppen får besked om, hvad der sker i AA-Danmark eller hvornår RegionMidt holder regionsmøder og andet kan du jo tage det op på næste gruppesamvittighedsmøde.

-

Du har allerede læst hvad der er at læse om serien på P1 så nu er der bare med at komme igang med at lytte.

Du kan høre programmerne i radioen eller som podcast på appen DR-Lyd eller 
på en PC på https://www.dr.dk/lyd/p1/tidsaand 

- Det var det hele

Du har vist læst det hele. Nu er det bare med at komme til møde på nettet.

Hun starter med at slå fast, at det vigtigste ved en forståelse af 'principper forud for personer' er, at det sikrer, at alle der har et ønske om at holde op med at drikke er velkomne i AA - altså det der står i vores 3. tradition:"Den eneste betingelse for at blive medlem af AA er et ønske om at holde op med at drikke".
Så ser hun nærmere baggrunden for det her tema - nemlig 12. tradition - der lyder:
"Anonymiteten er det åndelige gru dlag for alle vore traditioner, der til stadighed minder os om, at principper går forud for personer"
I '12 trin & 12 traditioner', uddyber Bill W dette - han starter med at skrive:
"Anonymitetens åndelige grundlag er opofrelse. AA's 12 traditioner foreslår gang på gang, at vi opgiver vores personlige ambitioner til fordel for det fælles bedste. Derfor ved vi, at den ånd der ligger i selvopofrelsen - smukt symboliseret ved anonymiteten - er grundlaget for alle traditionerne."
Den 'selvopofrelse' han taler om her ligger i hver af de 12 traditioner:
- Vi må sætte gruppens velfærd over vore egne ønsker
- Vi må stole på Gud i stedet for at køre vores eget show
- Vi må tage godt imod alle nykommere, som har et problem med alkohol, lige meget hvad vi tænker eller føler om dem
- Vi må placere AA's velfærd over vores egen gruppes velfærd
- Vi må praktisere ydmyghed ved at forstå, at AA ikke kan være alting for alle mennesker
- Vi må blive ved med at være uafhængige af alle
- Vi må klare os selv økonomisk og afslå bidrag udefra
- Vi anerkender at ædruelighed er en åndelig gave, at vi ikke er professionelle, men kun alkoholikere, der har fundet en løsning, og som aldrig bliver betalt for vores 12. trins arbejde
- Vi opgiver at være afhængige af autoriteter og magt strukturer, og i stedet overgiver vi os til en kærlig Gud, som Han måtte udtrykke sig i vor gruppesamvittighed.
- Vi tror på så lidt organisation som muligt, sådan at de der er i service er direkte ansvarlige over for dem, de tjener.
- Vi opgiver vore elskede meninger om alt - selv AA!
- Vi opgiver vores ønske om at 'markedsføre' eller 'sælge' AA, og vores ønsker om personlig udmærkelse.
Til sidst skriver han følgende om 12. trin i '12 & 12':
"Vi er motiverede af den ånd, der ligger i anonymiteten. Vi prøver som AA-medlemmer at give slip på vores naturlige behov for personlig anerkendelse, både blandt andre alkoholikere og blandt mennesker i al almindelighed. I takt med at vi lægger vores menneskelige stræben til side har vi tillid til, at hver eneste af os er med til at væve den beskyttende kappe, som dækker hele vores fællesskab, og under hvilken vi kan vokse og arbejde i enhed" (12 & 12 side 198)
Hvis vi så ser på Store Bog, så fortæller den os, at det ikke er tilstrækkeligt kun at have nogle moralske idealer, hvis den ånd han taler om her skal være brugbar og give mening. Åndelighed skal baseres på et åndeligt handlingsprogram: Jeg er ikke i stand til at leve op til den grad af selvopofrelse, som de 12 traditioner kræver, hvis jeg ikke praktiserer det åndelige handlingsprogram, der er beskrevet i vores 12 trin. Det er kun gennem DEN åndelige øvelse, at mit ego kan reduceres til den rette størrelse, der gør det muligt for mig, at nå til den selvopofrelse som hver af de 12 traditioner kræver. Det betyder fx, at jeg ikke kan sløse med mit eget AA program, pga at jeg har forpligtelser i servicearbejdet: At arbejde med andre alkoholikere og have en hjemmegruppe er måske endnu vigtigere, når vi bliver involveret i service!
I 'Til Daglig Eftertanke' står der den 24/2:
"Min sponsor sagde til mig, at jeg skulle være en taknemmelig alkoholiker og altid indtage en taknemmelig holdning - at taknemmelighed var den grundlæggende bestanddel i ydmyghed, at ydmyghed var den grundlæggende bestanddel i anonymiteten, og at anonymiteten er det åndelige grundlag for alle vore traditioner, der til stadighed minder os om, at principper går forud for>personer"
Men hvordan ser det så rent faktisk ud i det daglige liv?
Jo, jeg bør komme til gruppesamvittighedsmøder med et åbent sind!
Vores 2. tradition siger: "Når det drejer sig om gruppens formål, er der kun een autoritet - en kærlig Gud, sådan som Han kommer til udtryk i vores gruppesamvittighed. Vore ledere er kun betroede tjenere, de bestemmer ikke."
Når vi udvikler den 'velorienterede gruppesamvittighed', så søger vi Guds vilje med AA. I virkeligheden tager vi her det 11. trin sammen - 11. trin der siger: Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Ham, idet vi alene bad om at få at vide, hvad der var Hans vilje med os og om styrken til at udføre den. Så jeg må prøve at bringe den samme indstilling til gruppesamvittighedsmøder og diskussioner som jeg har, når jeg praktiserer det 11. trin.
Og hvis vi skal snakke om, hvad det helt konkret kan betyde, så synes jeg at et godt eksempel bliver givet af vores daværende internationale delegerede, der i sin rapport i 2016 skriver - efter han har overværet et Hovedservicerådsmøde i New York: "Noget andet var den kærlige og respektfulde måde, der blev talt på. Hver gang een fik ordet, startede de med at takke for ordet og takke dem, de var uenige med" (min fremhævning). (World service møde i new York 2016, side 10)
Pjecen "AA gruppen - Hvor alting starter" fortæller også mere konkret om, hvordan 'principper forud for personer' bør forstås:
"I følsomme sager arbejder gruppen langsomt og afviser formelle afstemninger, indtil der er opnået en følelse af, at det er gruppens samlede holdning, som klart træder frem.
Ved at sætte principper før personer er medlemmerne på vagt overfor dominerende holdninger.
Når en velinformeret gruppe kommer frem til en beslutning, er dette gruppens stemme. Resultatet bygger på mere end en "Ja" eller "Nej" optælling, og det er præcis, fordi det er det åndelige udtryk
for gruppens samvittighed. Vendingen "velorienteret gruppesamvittighed" antyder, at gruppen har gennemgået vigtig information, og alle holdninger er blevet hørt, før gruppen stemmer om noget". (Side 24-25)
Jeg fik en lektion i det her ved SK 2013. Her var der et forslag om, at vi skulle gå over til flertalsafgørelser med simpelt flertal som i resten af samfundet. Baggrunden var, at vi ved SK 2012 havde stemt 5 gange ved et personvalg uden at en kandidat havde fået 2/3 af stemmerne og sluttelig havde trukket lod. Nogle havde siddet og krummet tæer og syntes, at det var pinligt! Det kunne jeg godt sætte mig ind, og da vi tog en runde i komitéen til at starte med, var de fleste i komitéen for forslaget. Men så tog en af vores såkaldte 'oldtimere' ordet og forklarede baggrunden for valgreglerne (se fx "AA bliver voksen" side 239- 241) og pludselig forstod jeg - og de fleste i komitéen - at vi er et åndeligt fællesskab og netop ikke en forening - og det endte også med at forslaget blev forkastet. (Bill W taler også om "at AA var begyndt at bevæge sig væk fra partipolitik over i ægte statsmandskab" ("AA bliver voksen" side 241).)
Til sidst vil jeg citere nogle udsagn fra den omtalte tale af Mary Cumings:
"I AA har jeg lært, at vi ikke fører kampagner for at overbevise andre om vores synspunkters rigtighed hverken på de sociale medier eller på cafeen efter mødet! Ikke sådan at forstå, at vi ikke kan diskutere ideer, problemer og udfordringer, men jeg må gøre det med en ånd af kærlighed og tolerance uden sladder og uden at dømme folk, grupper, service enheder eller lande - uanset om de praktiserer AA programmet på en anden måde end mig!"
"Jeg må lære at respektere og acceptere gruppesamvittigheden selvom jeg er uenig. Hvordan ser det ud? Jeg må prøve IKKE at underminere fæller på den 'vindende' side eller underminere den fremgangsmåde, der er blevet bestemt ud fra."
"Jeg må opgive ideen om, at jeg skal have ret eller ej, om at vinde eller tabe og indse, at der simpelthen er forskellige erfaringer og så mange synspunkter, som der er grader på en cirkel. En af de stærkeste demonstrationer af at placere principper forud for personer er, når jeg ser fæller, der har meget stærke modsatrettede meninger i diskussioner - når jeg ser dem tale og le sammen efter mødet - ingen surmuleri, hån eller klikedannelse."
"Jeg må lære at byde diskussioner om mange forskellige emner velkomne og IKKE bruge vores spirituelle værktøjer som våben. Gode og nyttige debatter slutter, når et synspunkt bliver rubriceret som 'frygtsom', 'åndelig' eller 'ikke åndelig' eller når en eller anden siger: "det er sådan Bill eller Bob ville gøre eller sige om et bestemt emne". Jeg har lært at sige: "Hjælp mig med at forstå? i stedet for "Hvordan kan du sige det?" Og at dele ved at sige: "Det er min mening"."
Og til sidst siger hun: "Jeg plejede at tænke, at det med at placere principper forud for personer kun handlede om, at jeg skulle være kærlig og tolerant mod andre, men efterhånden har jeg fundet ud af, at den person, der forhindrer mig i at leve op til det her princip, og som jeg har flest udfordringer med er mig selv!"
Da Bill først introduceredede de 12 traditioner for fælleskabet i 1946, fastslog han: "Men enighed i AA er ikke noget der kommer automatisk. Ligesom personlig helbredelse skal vi altid arbejde for at beholde det. Her behøver vi også ærlighed, ydmyghed, et åbent sind, uselviskhed og fremfor alt - årvågenhed".
Og for at vende tilbage til det jeg startede med, nemlig 3. Tradition, så står der i TDE den 25/1:
"Tredje tradition sikrede os, at vi fik det, vi behøvede - hinanden".
Så lad os sammen gå ud og give budskabet videre!

Tak fra mig!

intet  

intet

intet

Vi gentager lige linket til artiklen: G-U-D står for Glad Uden Druk 

Hør alle 6 radiospots:

AA Radiospot 1

AA Radiospot 2

AA Radiospot 3

AA Radiospot 4

AA Radiospot 5

AA Radiospot 6

Det er vigtigt at understrege, at det overordnede mål med hele diskussionen omkring struktur er: Hvordan når vi bedst den lidende alkoholiker og at nye ideer kun gennemføres, hvis grupperne i vores fællesskab synes, at det er en god ide!            

Herunder er der et sammeskriv af ideerne, som vi arbejdede ud fra på en workshop på det sidste regionsmøde i Århus den 28.09.16. Hvis man ønsker at få disse ideer uddybet, kan man altid henvende sig til regionens repræsentanter i Hovedservicerådet: Ole og Ernst. Deres mailadresser og telefonnumre står på hjemmesiden under: Kontakt.    

OPLÆG TIL WORKSHOP PÅ REGIONSMØDET I ÅRHUS DEN 24.09.16.                                             

Regionens repræsentanter i Hovedservicerådet var inviteret til seminar den 3. og 4. september i år med det mål at diskutere et oplæg fra Daglig Ledelse, der har som formål:          

-    at skabe bedre kommunikation i AA

-    at skabe bedre sammenhæng i AA - at skabe større ansvarsfølelse i AA

Vi vil gerne have jer til at diskutere 3 ting, som vi blev præsenteret for.                                                   

1.  OPRETTELSE AF DISTRIKTER

Formål: Ved at opdele i mindre enheder, vil der forhåbentlig opstå et større ansvar for at fællesskabet som helhed fungerer. Det vil være lettere at skabe interesse for servicearbejdet, når arbejdet vedrører ens eget nærområde.        

Definition: Et distrikt er et geografisk område, som kan variere i størrelse alt efter tætheden af AA grupper. I nogle distrikter vil der måske være 5-6 grupper, mens der i byområder kan være 30-40 grupper. Det vigtige er, at distriktet har en størrelse og et antal grupper, der gør kommunikationen med alle grupper mulig på en fornuftig måde.    

Placering i strukturen:  Grupper > Distrikter > Regioner

Distriktets sammensætning: Hvert distrikt består af grupperepræsentanter fra de lokale AA grupper. Disse vælger en formand, en sekretær og en kasserer, som udgør distriktsrådet.    

Distriktets udvalg: Distrikterne kan oprette udvalg til fx offentlig information, fælles indkøb, aktivitets udvalg (lokale nyhedsbreve, artikler til BOX 334, workshops), og hvad distriktet finder fornuftigt! Distriktsudvalgsmedlemmernes opgave er også at bære distriktets samlede gruppesamvittighed til regionerne.         

Distriktets opgaver: MAN KAN SIGE, AT DISTRIKTERNE OVERTAGER ALLE OPGAVER SOM I

DAG LIGGER I REGIONERNE, BORTSET FRA VALG AF DELEGEREDE OG VALG AF

MEDLEMMER TIL LANDSDÆKKENDE UDVALG. Disse valg foretages stadig i regionerne, men distrikterne finder og indstiller kandidater.  

Opdeling af regioner i distrikter: Formålet er at forbedre kommunikationen mellem AA grupperne og resten af fællesskabet. Det anbefales derfor, at et distrikt består af et antal grupper, der i afstand gør det let at samles, men samtidig at distrikterne ikke bliver så små, at de ikke kan udføre deres opgaver. Opdelingen gøres bedst lokalt, da man her naturligt ved, hvad der hører sammen. Hvis et distrikt vokser eller skrumper, er der altid mulighed for at lave en ny opdeling.        

Regionssamlinger: Regionerne samles 1 - 2 gange om året. Her foretages valg og udveksles erfaringer mellem distrikterne.        

2  SERVICEKONFERENCEN "SLANKES".

I dag er der 55 delegerede på Servicekonferencen. Dette foreslås skåret ned til 30, således at hver af de 6 regioner får 2 delegerede, og 18 fordeles som i dag efter antallet af grupper.         

Begrundelse: 

-    Der har gennem nogle år været problemer med at vælge et tilstrækkeligt antal delegerede til SK i nogle regioner.

-    I forhold til antallet af medlemmer i Danmark virker antallet af delegerede større end i andre lande (i USA regner man fx med at der er 1,4 mio alkoholikere og antallet af delegerede er 120 -

i Irland regner man med, at man har 40.000 medlemmer, og der er 12 deltagere i Servicekonferencen)  

-    Det bliver væsentlig billigere med færre deltagere

3  BEGREBET "DAGLIG LEDELSE" AFSKAFFES

I dag vælges Daglig Ledelse (formand, viceformand, sekretær) på Servicekonferencen. I stedet for foreslås det, at Hovedservicerådet konstituerer sig med formand, viceformand, sekretær. De opgaver der i dag påhviler Daglig Ledelse overgår til dem, der konstitueres til disse poster.

Hovedservicerådet vil så bestå af 12 medlemmer udpeget i  regionerne og godkendt på

Servicekonferencen, 2 internationale delegerede valgt på Servicekonferencen samt Servicekonferenceformanden.         

Begrundelse: 

-    Danmark er det eneste land, vi kender til, der har begrebet Daglig Ledelse. Historisk er det begrundet i, at vi ikke har haft midler til at ansætte nogen til at tage vare på opgaverne på Servicekontoret, og man valgte så at uddelegere dette til Daglig Ledelse. Vi har fortsat ikke midlerne til at ansætte kontorpersonale, men med udpegelsen af en kontorforretningsfører, som er ansvarlig i det daglige, er denne uddelegering heller ikke længere nødvendig.  

-    Det vil medføre større ansvarlighed i Hovedservicerådet, fordi formand, viceformand og sekretær er valgt blandt og af Hovedservicerådet selv.

-    Der spares 3 personers deltagelse i Hovedservicerådsmøder og Servicekonference (ca. 6000 kr   årligt)  

Kærlig hilsen

Ole og Ernst   

Hent hele artilken som pdf-fil 2016-10-08_fra AA-seminaret.pdf

-

modtage informationer og nyhedsmails.

Post Til mailadressen kan være en adresse, der tilhører en af gruppens medlemmer oftest postmodtageren, eller det kan være gruppens mailadresse  

Tilføj email: https://anonyme-alkoholikere.dk/varige-aendringer/ 

Maillisten erstatter på ingen måde Post Til mailadressen. Det er vigtigt, at alle grupper oplyser en Post Til mailadresse, da det er AA's eneste måde at sikre, at mails når alle grupper.

Faktisk bliver der ud fra Post Til mailadresserne genereret maillister, som bruges når der skal sendes mails til alle grupper eller regionens grupper. Derfor er det så vigtigt, at alle grupper inmelder en Post Til mailadresse. 

Mandag d. 5. oktober drog vi så afsted, Henrik fra Aarhus, Nadia fra Silkeborg og Lotte fra Herning. Vi skulle tale for en gruppe på 50 elever i forbindelse med deres temauge om misbrug. Lærerne havde på forhånd tilkendegivet, at de havde begrundede formodninger om, at nogle af eleverne allerede havde misbrugsproblemer, og at flere af dem havde problemet hjemme i form af pårørende, der har det ene eller andet misbrug. Vi valgte at starte med et indlæg fra Henrik, hvor han først og fremmest fortalte at AA på ingen måde ønsker at være moraliserende, eller forholder sig til hvor meget man (unge mennesker) bør drikke. Vi påtager os udelukkende at fortælle, hvordan vi ser alkoholisme som en sygdom, og at vi også har en løsning. Dette blev efterfulgt af en præsentation af sygdomsbegrebet og som så ofte før, var det tydeligt, at et antal af de tilstedeværende oplevede genkendelse og følte sig berørte.

Efter en kort pause fortalte Nadia så sin livshistorie, og det var helt klart, at også dette gjorde indtryk. Lærerne havde på forhånd gjort os opmærksomme på, at vi ikke skulle regne med at kunne holde elevernes opmærksomhed i 2x45 minutter, men deres forventninger blev gjort til skamme. Flere elever kunne identificere sig med hendes historie.

Så var det tid til frokost, hvor skolen bød på en imponerende sandwich. I samtalen under frokosten blev det klart, at der er enorme udfordringer i den del af regionen. De har et meget højt antal elever med misbrugsrelaterede problemer og også et højt antal underretninger til myndighederne. Al mulig grund til for os at yde en indsats for at gøre opmærksom på de tilbud AA har.

Efter frokost var der lejlighed til, at eleverne kunne stille spørgsmål, enten ud fra det vi havde fortalt, eller hvad der ellers kunne falde dem ind i forhold til alkohol og misbrug. Lærerne foreslog at vi, af hensyn til evt. generthed/blufærdighed, delte eleverne op i køn, hvilket viste sig at være en rigtig god ide. I begge grupper blev der stillet gode og relevante spørgsmål, der viste, at vi havde sat tanker i gang. Vi havde taget et antal ”Er der en alkoholiker i dit liv” og ”Lægens synspunkt” med, som vi efterlod sammen med små sedler med vore telefonnumre og klar besked om, at disse til enhver tid må benyttes, hvis der er behov for yderligere information. Alt i alt må vi sige, at det var en fantastisk oplevelse, og det var tre meget taknemmelige AA’ere, der igen rejste østpå.

Personalet oplever det ofte som frustrerende, at udskrevne patienter efter endt behandling, kommer tilbage i vante omgivelser, med genindlæggelse efter få måneder som følge. Dertil kommer, at størstedelen af de borgere, der bliver indlagt på Leverafsnittet som resultat af alkoholmisbrug, allerede har været igennem (adskillige) behandlingstilbud, offentlige såvel som private, uden resultat. Kort sagt savnede man en mulighed for, på sigt at hjælpe patienter, der selv udviste interesse eller ønske om at løse deres problem. Vi fortalte at for rigtig mange i fællesskabet, har netop AA været løsningen, når alt andet havde vist sig nytteløst.

Vi mente imidlertid, at det var et forsøg værd at prøve at få noget op at stå igen og efter adskillige telefonopkald, lykkedes det at få en medarbejder i tale, der var åben for ideen. Så åben faktisk, at vi stort set med det samme blev inviteret til et orienterende møde med bl.a. afdelingssygeplejersken. Birgitte O. og jeg selv tog til mødet, og vi blev mildest talt overraskede over den positive indstilling, vi blev mødt med. Der var afsat en hel time til vores møde og det, i kombination med den velvillige indstilling, gjorde, at vi allerede på dette første møde kunne lave konkrete aftaler for et samarbejde.

Vi blev hurtigt enige om, at det ikke ville være optimalt, at fortsætte samarbejdet på samme måde, som det havde været tidligere. Chancerne for at ugentlige besøg passer med, at der er en patient, der har lyst til at snakke med os, er minimale. Det optimale vil være en aftale, hvor personalet er opmærksom på, når en patient er åben, og med det samme kontakter os. Dette vil kræve en indsats fra personalet som vi ikke kunne tage for givet, men som afdelingssygeplejersken gav udtryk for, de var villige til at gøre.

Aftalen blev, at afdelingen har fået to telefonnumre - et til kvinder og et til mænd - som der kan ringes til,når de føler, at det er hensigtsmæssigt, at vi kommer. Det er så op til kontaktpersonen, at finde egnede fæller til at foretage besøget. I valget af fæller tages der selvfølgelig hensyn til oplysninger om patientens alder, baggrund osv. Da personalet også har kontakt med mange fortvivlede pårørende, har de også fået et telefonnummer på Al-Anon. Ydermere er der aftalt, at i perioder hvor der ikke er nogen kandidater, holder vi kontakt hver anden uge. Dette for at undgå at projektet går i glemmebogen.

For at ”sælge” ideen til hele personalet på afdelingen, er vi blevet inviteret til personalemøde to gange i september, hvor vi får mulighed for kort at fortælle om AA, og om hvordan det har ændret vores liv. I skrivende stund er vi allerede blevet kontaktet to gange og har besøgt to patienter, den ene i flere omgange. Hvorvidt det vil føre til noget, vil tiden vise. Det drejer sig her om lidende alkoholikere i den helt tunge ende, der allerede bogstaveligt talt ser døden i øjnene.

Kort sammenfattet må man sige, at det indtil videre har været en meget positiv oplevelse, ikke mindst på grund af den åbenhed vi er blevet mødt med hos personalet på Aarhus Universitetshospital. Det siger sig selv, at dette er meget personbundet og ikke nødvendigvis en generel holdning i sundhedsvæsnet, men det understreger vigtigheden af at vi ikke lader os stoppe af, hvad vi tror vi ved, men ufortrødent fortsætter bestræbelserne på at nå den lidende alkoholiker med budskabet om vores løsning.

Henrik S.

Aarhus

Rune T. fra Århus er blevet "clearet" til adgang i fængslet, og vi tager afsted sammen ca. en gang pr. måned. Behandlingsafdelingen, hvor det foregår, hedder "Punktum" og er drevet af Blå Kors. Typisk, når vi er landet, får vi en snak med personalet om vind og vejr samt hvor mange af afdelingens indsatte, de formoder, der kommer denne eftermiddag - og så selvfølgelig om vores egen begejstring for at komme derop til dem, og at det er med til at holde os ædru, glade og tilfredse.

Der er ml. 3 og 8 indsatte på afdelingen, der har lyst til eller mulighed for at deltage, og det er meget forskelligt, hvordan vi starter op. Hvis vi er 6-8, er der sat stole op til, at vi sidder i rundkreds - og her gør vi kraftigt opmærksom på, at vi hverken er behandlere eller terapeuter, men blot nogle ædru alkoholikere, som er glade for at fortælle om én af sikkert mange løsninger, nemlig Anonyme Alkoholikere.

Og så går snakken med lidt af vores egen historie, om AA's historie, og hvordan der ikke er nogen registrering eller krav i AA - udover 3. Tradition. Vi drikker kaffen, der er sat frem, bander og fortæller røverhistorier, og det kan mærkes, at når vi fortæller om dengang Rune boede på forsorgshjem og kom til at høre under psykiatrien, eller om dengang jeg selv sad i fængsel, så begynder de at slappe mere af og tager selv ordet og fortæller om godt og skidt. Både Rune og jeg bryster os af, at ha' fået det langt bedre nu end før - og de tror vist på os. Der er i hvert fald en rigtig god energi begge veje - og det er fedt!

Det tager ca. to timer, når vi er der, og vi har ikke mødt nogle af de indsatte i AA endnu, men vi er sikre på, at når vi forlader stedet, så har vi alle hver især gjort stort indtryk på hinanden - og det er det fedeste.

Både Rune og jeg, de indsatte vi har talt med, samt personalet er enige om, at der skal være et ugentligt "ordinært" AA-møde i fængslet. "Punktum" stiller deres lokaler til rådighed, så det er bare med at komme igang. Der arbejdes på det, og vi er i gang med at støve villige og ædru alkoholikere op. Vi håber på, at vi kan få "clearet" ca. 6 stk. til adgang, så vi er otte, der kan køre - to og to sammen én gang hver fjerde uge.

Lys og Kærlighed
Jack B., Fredericia 

Grupperne har ikke selv en konto, men gør brug af en de faste medlemmers, der i for vejen har mobile-pay.

Det bør understreges, at i begge de nævnte grupper er mobile-pay et supplerende tilbud og det er ikke meningen at det skal erstatte den traditionelle rund sendelse af hat eller kurv. Et af argumenterne imod, er at ved betaling med mobile-pay, kan det registreres, hvem der betaler hvor meget, så der skal stadig være mulighed for at bidrage anonymt.

Kort sammenfattet må det siges, at erfaringerne indtil videre er positive og håbet er selvfølgelig at det kan bidrage til en forøgelse af de generelt faldende beløbsstørrelser på hattepenge.

Henrik S.

Aarhus

Svaret jeg altid kommer frem til, er min egen oplevelse fra det første, jeg deltog i. Det var i København, og jeg var ret ny ædru med få måneder på bagen og hamrende nervøs. Efter at have siddet blandt 200 andre alkoholikere og hele weekenden hørt på erfaringer, fik jeg en tro på, at det kan lade sig gøre at holde sig ædru, hvis bare jeg fortsatte arbejdet med AA´s program.

Nu er der gået 14 år siden mit første konvent, og jeg har stadig den samme oplevelse. Men vigtigst af alt, jeg har selv været indblandet i afholdelse af flere konventer, og hver eneste gang kommer der en ny alkoholiker, og han/hun oplever det samme, som jeg gjorde til mit første konvent, og så er det det værd!

Planlægning

Vi var ikke så mange til planlægning, men vi fik hjælp fra andre grupper, både økonomisk støtte og praktisk hjælp. Da vi først havde stedet, Sognegården Hadsundvej 81, kunne vi komme i gang.

Vi afholdt planlægningsmøder i forbindelse med vores almindelige AA møder, og fordelte opgaver med reklame, flyers, mad, pynt, speakers, litteratur og mm.

Afholdelse

Selve dagen var som altid helt fantastisk med energi og en god stemning. Der sker bare noget magisk, når så mange AAere er samlet.

Vi vil gerne takke alle, der har bakket op om konventet, både økonomisk, praktisk og med deltagelse.

Vi ser allerede nu frem til at kunne invitere til et Konvent i 2016, helt præcist lørdag d. 12 marts, Hadsundvej 81, Randers.

Selv om der indføres mail-lister, bliver hverken databasen med adresserne på gruppernes postmodtagere og mail-adresser nedlagt. Adresserne bruges bl.a. til at udsende Box334, og mail-adresserne til at sende alt andet, der kan sendes som mail. Men måske får grupperne eller postmodtagerne mulighed for selv at angive den mail-adresse de ønsker at modtage mail på; men det er der endnu ikke taget stilling til. Det er vigtigt, at der stadig er en måde, at nå alle grupper på.
På Servicekonferencen 2010 blev det vedtaget, at tildele hver AA-gruppe en fast Gmail adresse, med det formål, at lette kommunikationen og det administrative arbejde med at holde styr på mail-adresser.Det har desværre vist sig, at der ikke rigtigt er "hul igennem".
Op til et regionsmøde checkker mange gmail-kontoen. Imellem møderne er det en usikker kommunikationsform. Desuden nedlægges kontoen automatisk af Gmail efter nogen tid, hvis gruppen slet ikke benytter den.
I efteråret sendte Informationsudvalget en mail til alle ca. 100 grupper i regionen med opfordring til at svare tilbage. Der kom 14 svar. Om det var fra de 14 grupper, der ikke bruger Gmail-adressen; men i stedet bruger postmodtagerens personlige mail-adresse vides ikke.
Intentionerne med gruppe Gmail-adresserne, der blev vedtaget på SK2010 var gode, måske var der bare ikke nogen der havde set, at en mail-konto er en personlig ting. Med mail-listerne kan alle interesserede få sendt til deres egen mail-konto.
Det ny system må bevise sit værd i praksis, inden der tages skridt til at nedlægge noget af det gamle.

Niels

(medlem af IT-udvalget for Region Midtjylland)

1.    Hvordan kom samarbejdet mellem Alkoholbehandlingen og AA i gang?

Tine: I Aarhus Kommune er der en medarbejder, der er AA'er,  og som henvendte sig til alkoholbehandlingen om muligheden for at starte et samarbejde med AA. Samarbejde med AA er lidt specielt, fordi I som AA jo ikke er en organisation med en talsmand, og AA jo ikke dermed har én holdning til spørgsmålet om at indgå et nærmere samarbejde med en offentlig alkoholbehandlingsinstitution. I et samarbejde inviterede vi til det første møde. Vi inviterede alle AA grupper i Aarhus med max. 2 deltagere fra hver gruppe. Ved det første møde kom der omkring tyve, og det var en rigtig spændende aften. Den første del af aftenen gik med at præsentere hhv. AA og alkoholbehandlingen. Vi kunne konstatere, at der var fordomme hos begge parter. Fordomme er rigtig gode at få frem i lyset, og jeg tror at begge parter lærte noget den aften. Der blev etableret en kontaktpersonordning, der bestod af AA'ere der var villige til at være behjælpelige, hvis en borger i behandling i Alkoholbehandlingen ønskede at deltage i et AA møde. Der kunne så dannes et følgeskab, så det ikke var så vanskeligt at møde op til et AA møde. Ret hurtigt derefter kom ideen om at etablere et AA møde i Alkoholbehandlingen, og det fungerer jo stadig.

2. Hvordan ser I på samarbejdet i forhold til Alkoholbehandlingens arbejde?

Jesper: Jeg synes samarbejdet giver rigtig god mening. Vi har jo det samme mål – at de borgere som drikker for meget får hjælp, så de kan stoppe med at drikke igen.

Tine: Jeg er helt enig. Ideen var så god, at jeg sammen med en fra AA tog ideen med til Randers, hvor der nu er to AA grupper, der mødes i Rusmiddelcentret.

3. Hvordan bruger behandlerne AA-mødet?

Jesper: Behandlerne bruger AA-møderne indirekte, forstået sådan at har behandlerne en borger, som ikke selv kan komme til AA-møde af forskellige årsager, så har vi en liste over AA-folk vi kan kontakte. Så kan AA være med til at hjælpe borgeren til AA-møde. Det kan være AA henter borgerne i eget hjem, møder dem i døren,  hvor AA-mødet foregår, eller måske bare ringer og taler med borgeren omkring hvor og hvordan et AA-møde foregår. Det er meget individuelt, hvor meget støtte den enkelte borger har brug for, før de kommer til første AA-møde. Det kan også være en borger som tidligere har været til AA-møde, men som har brug for en opringning for at komme i gang igen.

Tine: Det er rigtig dejligt, at behandlerne har mulighed for at sige til borgeren, at der er mulighed for at deltage i et AA møde i huset. Jeg synes, det er vigtigt, at der er forskellige muligheder for at få hjælp til sit alkoholproblem, og AA er en mulighed, og den vil vi gerne være med til at præsentere. Nogle har stor glæde af AA, andre har mere glæde af det efterværn, Rusmiddelcentret stiller til rådighed i form at et rusfrit netværk.

4. Hvad er erfaringerne på nuværende tidspunkt?

Jesper: Vi har ikke en optælling af hvor mange borgere her fra Center for Alkoholbehandling, som gennem samarbejdet kommer til AA-møder. Er påbegyndt en optælling fra 1/10-14, så vi kan blive klogere på dette. Udfordringen i forhold til resultater er også, at de borgere som kommer til et AA-møde foranlediget af vores samarbejde med AA – de borgere ved vi ikke hvor går til AA-møde. Nogle af dem kommer til AA-møde her i huset og andre benytter AA-møder ude i byen.

Samarbejdet går også den anden vej. Forstået sådan, at er der en AA-deltager som får tilbagefald, så er vejen ind i behandling her i huset blevet meget kortere. Det giver god mening.

AA og Center for Alkoholbehandling er gennem samarbejdet blevet klogere på hinandens tilgang til alkoholmisbrug, og den ”kløft” der tidligere har været mellem AA og den kommunale alkoholbehandling eksisterer ikke længere. Det at vi møder hinanden på gangene, betyder selvfølgeligt også, at der naturligt kommer et tættere og fagligt mere udbytterigt samarbejde.

Tine: Vi har ikke samlet op på det endnu, og vi skal også i dialog med de to grupper, vi har i vores hus.

5. Har I nogle ideer til, hvordan vi kan udvikle samarbejdet?

Jesper: Der er stadig mange borgere som gerne vil i behandling eller til AA-møde, som af forskellige grunde ikke kommer af sted. Den ordning vi har med en AA-kontaktliste som behandlerne bruger, kunne godt udbygges og blive brugt noget mere. Vi i Center for Alkoholbehandling har endnu ikke så stor tradition for inddragelse af frivillige, men vi er godt på vej, og det har helt sikkert en god effekt for borgerne.

Det samarbejde vi har med AA, kunne sagtens udvides nationalt. Det er et simpelt samarbejde, som kræver relativt få ressourcer. Vi stiller lokale til rådighed og holder kvartalsvise møder, så det er et samarbejde med umiddelbart god effekt og med brug af få ressourcer.

Tine: Udover det Jesper har været inde på, så tænker jeg, at der også ligger nogle udviklingsmuligheder i at inddrage AA i forhold til vores mobilteam, som er et udgående team, der skal starte behandling af meget belastede borgere, der ikke kan komme i Rusmiddelcentret. Der kan være behov for at invitere en fra AA med på et besøg hos borgeren, men selvfølgelig kun hvis borgeren ønsker det.

Henrik S og Ernst

-

-

Det meste af indholdet fra den gamle hjemmeside er flyttet med over på den nye. Men der er også nyt:

På forsiden har kortet over regionen måttet vige til fordel for nyheder fra regionen. Tanken er at bruge pladsen til at informere hinanden om, hvad der sker rundt omkring i regionen og i grupperne, og hvad der gøres rundt omkring for at give budskabet videre. Der er også en kalender med kommende begivenheder. Det er ideen fra redaktionsgruppens side, at regionens udvalg, og andre med noget på hjerte selv skal have adgang til at skrive artikler og til at sætte begivenheder i kalenderen. Lige nu er det kun medlemmerne af redaktionsgruppen (Anette_S, Chenett, Henrik_R, Niels Otto og Niels_O) der har adgang til at skrive på siden. Indtil der besluttes andet, - måske på næste regionsmøde - holder vi fast ved de gamle procedurer vedrørende hjemmesiden: Nyt indhold kan sendes til sekretæren Anette_S. Hvis en anden der har adgang, skriver nyt indhold, skal sekretæren altid holdes orienteret. Henvendelser om teknisk bøvl og fejl på siderne, kan dog gå direkte til webmaster Niels_O. (Se telefonnumre og mailadresser under KONTAKT)              

Menypunktet NY I AA er ny. Hjemmesiden er, som den altid har været, primært for AA'ere i regionen der arbejder med service, men skulle en lidende alkoholiker, der søger hjælp have forvildet sig ind på siden, skal der også være hjælp at hente. NY I AA henviser til telefonvagten, e-mailvagten,www.anonyme-alkoholikere.dk og til AA-møderne.

En anden nyhed er i FIND AA MØDER. De tre undermenuer MØDER I GÅ, CYKEL og BIL AFSTAND kan bruges med en smartphone (når man har givet lov at bruge positionen) for at se, hvad der er af møder i hhv. 5, 15 og 50km's afstand. Denne funktion virker overalt i Danmark. På selve siden FIND AA MØDER findes de tilsvarende søgninger plus en række flere som knapper. Selv på en stationær PC virker søgningen efter møder efter afstand både knapversionen og undermenuversionen.      

Under REGIONEN finder du de gamle kendinge ARKIV og INFORMATIONSUDVALG, resten en læselet udgave af servicehåndbogen REGION MIDT PIXI og et stort afsnit om HATTEPENGE OG ØKONOMI

Endelig gemmer DET PRAKTISKE svar på en masse spørgsmål en gruppe kan stille: Hvad vi skal huske, når vi starter en gruppe, Hvad gør vi med hattepenge . osv. osv. under menupunktet OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL. Samt en ordbog over AA-ord og AA-forkortelser  i  REGION MIDT ORDBOG

Gå selv på opdagelse på siden - men skynd dig.Om alt går vel er det sidste gang du ser siden præcis som den ser ud i dag.

Niels_O

Efter rapportgennemgangen fra udvalgene blev der afholdt endnu en workshop 'Hvor vigtige er de 12 trin', først med diskussion i mindre grupper og siden blandt alle.

Der var mange interessante indlæg:   "Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum." Så konklussionen blandt deltagerene må nok være, at de 12 trin er selve grundlaget for helbredelsen i AA intet mindre; men vi kan heller ikke klare os uden den kærlighed vi bliver mødt af i fællesskabet.  

På mødet, blev der dannet en gruppe af interesserede AA'ere, der ville se på mulighederne for at lade hjemmesiden være stedet for nyheder og artikler der kunne være interessante for AA'erne i regionen. Måske også i form af et nyhedsbrev, der kan tages med i AA-gruppen. Mange kan stadig godt lide, at læse på papir.

Hvis projektet bliver til noget vil hjemmesiden samtidig få en ansigtsløftning og blive flyttet til et CMS system enten CMSmadeSimple eller Wordpress - Det bliver rigtigt spændende.

Der holdes møde torsdag d. 13 juni kl.19 i Frivillighuset, Grønnegade 80 i Århus.

Vær den første til at læse om resultatet på www.aaregionmidt.dk